Lejeboliger København

Hjem · Godt salg i statens ejendomme

Godt salg i statens ejendomme

Flere dommerkontorer på Sjælland solgt efter retsreformen, mens det til gengæld kniber med at finde købere til et par gamle tinghuse, skriver Dagbladet Køge. Staten mærker ikke noget til vigende interesse for ejendomskøb. Inden for de seneste godt tre måneder er det lykkedes at sælge dommerkontorerne i en række sjællandske byer til fortrinsvis private investorer. Det er vel at mærke i næsten alle tilfælde sket til den pris, de er udbudt for.I forbindelse med rets- og politireformen blev en lang række statsejede bygninger rundt om i provinsen overflødige, og det er især dommerkontorerne, der har været interesse for. De er allesammen velholdte og kan anvendes til en række erhvervsformål eller ombygges til lejeboliger, hvad der har gjort dem interessante for købere. Det vurderer ejendomsmægler Leif Olsen fra mæglervirksomheden Leif Olsen A/S, København, der formidler salget af de ejendomme, der sættes til salg via det statslige aktieselskab Freja Ejendomme.

Læs mere på sj-nyheder.dk.

18.02.2008. 01:07